Om mig

 

Født i 1969. Bor i København/Danmark. Far til Stephanie der er født i 1997, og til Bastian der er født i 2007.

Vi har alle en historie. Vi er alle unikke. Vi er mennesker på godt og ondt, og vigtigt er det for mig at sige ”Nobody is perfect”, men vær dig selv.

Efter min fars pludselige død i 1998, et par forliste forhold og et par mindre depressioner var jeg for alvor træt af livet og ”sumpede” rundt i nogle år.

Heldigvis blev jeg ”samlet” op, har modtaget professionelt hjælp, og er stille og roligt kommet tilbage på sporet.

I en sen alder kom ”lyset” til mig. Mange har gået og sagt til mig ”Dan, det er ikke for sent. Jeg kan mærke, at du har det i dig, og du brænder for det. Kom nu i gang. Du skal noget mere kreativt end blot at sidde på et kontor”.

Det startede med, at jeg tog kontakt til en skuespillerskole i København og lærte lidt om ”Meisner-teknik” samt deltog i nogle skuespillerworkshops. Ved siden af dette havde jeg nogle statistjobs men havde også nogle hovedroller i kortfilm. Det udviklede sig til reklamefilm, modeljobs samt en ansættelse på Det Kongelige Teater, hvor jeg i perioden 2009-2010 var med i 8 forestillinger i Operaen i København.

I en ren meditativ form begyndte jeg at male. Jeg startede ud på små billige lærreds. Lidt i en struktureret form og noget andet i en mere abstrakt udgave. Dette blev sat i bero, fordi jeg efter et besøg i New York City blev SÅ inspireret til at skrive en bog. En krimi hvor handlingen foregår i New York. Dette projekt har jeg dog lagt lidt væk igen, idet jeg har valgt at prioritere at male. Bogen skal nok komme og måske i mere end 1 udgave og tænk om den en dag også skulle blive filmatiseret. Endnu en drøm vil så gå i opfyldelse ?

Men omkring min malerier vil du opleve, at disse bygger på noget personligt, noget jeg undrer mig over, stiller spørgsmålstegn ved, politisk, kan virke provokerende, men også med tanke på, at det måske vækker noget i DIG. Hvad gør det ved DIG? Mit ønske er, at mine malerier kan få en karakter af at reflektere.

Som en psykolog vil sige ”Giver det mening”? Til det svarer jeg ”Mærk selv efter, når DU ser mine malerier”.

Jeg forfølger min drøm. Jeg udlever den via mine malerier og opfordrer dig til at udleve DIN drøm.

En passion. En drøm. En rejse. En udlevelse.

Som den danske og verdensberømte digter Hans Christian Andersen sagde ”At rejse er at leve”, hvilket jo er så sandt som sagt og skrevet, så har jeg det sådan med at male ”At male er at leve”.

Udover passionen ved at male så er mine malerier en slags terapi for mig. Jeg forfølger min drøm, jeg udlever den via mine malerier og opfordrer dig til at udleve DIN drøm. Gør det, du brænder for, det der gør dig glad og lykkelig.

Samtidig er tanken også at få DIG til at reflektere over livet, tilværelsen, næstekærlighed og vedligeholdelsen i bred forstand. Tanken om ”hvad kan JEG gøre” for at få det bedre, blive et bedre menneske, bidrage til at gøre verden til et bedre sted at være og ikke mindst passe på vores planet, vores univers. Det skal være bæredygtigt.

 

 

 

I ren spirituel forstand så er du i stand til at give, når du er hel og har opnået den indre ro. Du er i balance og mærker efter, er tilstede, er nærværende og har overskud. Som i et kærlighedsforhold er dette et 24 timers job, hårdt arbejde men du forstår, hvad jeg mener, hvis du praktiserer dette, og du kommer til at se og være i ”lyset”.

Kort sagt, hvis de ting jeg hidtil har været igennem og får udtrykt igennem mine malerier, kan bidrage til glæde, en hjælp, en håndsrækning hos dig og ikke mindst få set tingene i et andet perspektiv, så er min mission fuldført. Det vil gøre mig glad. Jeg er ydmyg og taknemmelig ?

Enjoy life